Gå i viking ved Tissø. Det kan man på Tissø Vikingemarked den sidste lørdag i skolernes efterårsferie.
For tusind år siden lå ved Fugledegård på vestbredden af Tissø en af Vikingetidens vigtigste handelspladser på Sjælland. Den 23. oktober lever den op igen. Her kan man opleve og deltage i et marked som det kan have udfoldet sig den gang.
Man kan lave lerkrukker og arbejde i stof og læder. Man kan slå mønter og brænde runestave. Og man kan skyde med langbue og lege vikingelege.
Man kan se vikingeskib på søen og vikingeheste på land, og der bliver mulighed for, at man selv kan prøve at sidde på dem.
Der bliver vikingerollespil, og man kan høre sagn og myter fra vikingetiden. Man kan også høre foredrag om de fund, der er gjort på stedet, og hvad de fortæller om livet ved Tissø i vikingetiden.
Man kan smage på vikingetiden med smagsprøver på lam stegt i lerovn, spidstegt gris, plankestegt fisk, pølse og suppe i lerkar med træske.
Og så kommer årets islandske deltager i det europæiske melodi grand prix, Hera Björk, og synger sange fra vikingeøen Island.



1 Kommentar
3 cheese