Hvad er coaching

og hvad kan du bruge det til

En coach er optaget af dig og dine mål, og tror på at du har ressourcerne og svarene i dit eget liv. Hos coachen kan du få hjælp til:

At se dine muligheder og styrker
At formulere ønsker til livet, i målbare resultater
At finde de svar der er rigtige for dig

Coachen fungerer som katalysator for en forandringsproces, som du selv skaber, og coachen kan hjælpe dig med at fastholde denne proces.

En coach er ikke en rådgiver og ikke en terapeut, men en ligeværdig samtalepartner, der ser dine ressourcer og hjælper dig til at udnytte dem fuldt ud.
Coachen stiller åbne, direkte og udfordrende spørgsmål, og du finder selv svarene.

Ved at stille de rigtige spørgsmål formår coachen at give dig indsigt i, og bevidsthed om, de vaner og mønstre, der enten støtter eller forhindrer dig i at gøre det du virkelig ønsker. Coachen hjælper dig med at skabe klarhed, finde din motivation og fastholde dit fokus, så du bliver i stand til at handle mod dit mål.

Din coach er der altid for dig og dømmer dig ikke, uanset hvilke udfordringer du står over for. Der er ikke noget emne, der er for stort eller for småt til en coachsession. Alle kan have glæde af at samarbejde med en coach - både privat og fagligt.